GENERHVERV

Hvis du har fået frakendt dit kørekort betinget eller ubetinget, eller hvis du har fået et kørselsforbud, kan DK-Køreskole hjælpe dig. Du skal i alle tre tilfælde bestå en teoriprøve og en køreprøve. Læs mere om undervisningen her.

 

 

 

Betinget og ubetinget frakendelse

 

Ved en betinget frakendelse af kørekortet har du beholdt dit kørekort, men skal indenfor en angiven periode bestå både teori- og køreprøve. Når du ikke at generhverve dit kørekort indenfor den oplyste tidsramme, eller dumper du teori- eller køreprøven, får du inddraget dit kørekort, indtil prøverne er bestået.

 

 

Ved en ubetinget frakendelse af kørekortet har du fået inddraget dit kørekort, og først efter en nærmere angiven periode må du generhverve det. Har du mistet dit kørekort på grund af spirituskørsel skal du også gennemføre et Alkohol-, Narko- og Trafikkursus (ANT-kursus), inden du kan generhverve dit kørekort. Kurset kan tidligst påbegyndes 3 måneder før din frakendelse udløber. Du kan læse nærmere om kurset og tilmelde dig på www.antk.dk. Der kan ikke bestilles teoriprøve, før du har gennemført et ANT-kursus.

 

 

 

DK-Køreskole tilbyder en generhvervelsespakke, der består af følgende:

• Ubegrænset teori og evaluerende teoriprøver

• 3 kørelektioner på vej á 45 minutter

 

 

Pakken lever op til kravene i henhold til lovgivningen.

 

 

 

 

Kørselsforbud

 

Hvis du får frakendt dit kørekort efter at have haft det i mindre end 3 år, har du fået et kørselsforbud. For at kunne generhverve dit kørekort skal du have særlig køreundervisning.

 

 

 

DK-Køreskole tilbyder en kørselsforbudspakke, der består af følgende:

• Ubegrænset teori og evaluerende teoriprøver

• 8 kørelektioner på vej á 45 minutter

 

 

Pakken lever op til kravene i henhold til lovgivningen.