Undervisning

For at generhverve dit kørekort skal du medbringe det brev, som du har modtaget fra politiet, samt en kopi af dit kørekort og dit sygesikringsbevis. Hvis du har fået inddraget dit kørekort skal du medbringe et godkendt pasfoto. Herefter udfylder DK-Køreskole en ansøgning om kørekort, som skal bruges til at bestille teoriprøven med. Vi bestiller prøven, når du er klar.

 


Teori

 

Der er ikke noget lovkrav om at modtage teoriundervisning fra en kørelærer til generhvervelse, men du skal op til en almindelig teoriprøve ligesom ved førstegangserhvervelse af kørekort til bil. Du kan derfor vælge at følge teoriundervisningen hos DK-Køreskole, eller du kan købe en hjemmelicens og gennemgå teorien derhjemme, når det passer dig. DK-Køreskole anbefaler dog, at du modtager teoriundervisning for at sikre, at du er godt rustet til teoriprøven.

 

 

Køreprøve

 

Efter at du har bestået teoriprøven, skal du kontakte din kørelærer for at få bestilt din køreprøve.

 

Da der er tale om et kort forløb, vil dine kørelektioner først starte, når vi ved, hvor og hvornår du skal til prøve. Til den første kørelektion skal du have læst den teknikseddel, som du får udleveret ved opstart, så din kørelærer kan afprøve din teoretiske viden. Informationerne i tekniksedlen skal du kunne til køreprøven.

 

Køreprøven foregår i den skolevogn, som du har kørt i, men i stedet for din kørelærer vil der sidde en prøvesagkyndig fra politiet på passagersædet, der fortæller dig, hvor du skal køre hen. Prøven har en varighed på ca. 45 minutter.