Fra 1. oktober 2006 skal man have gennemført et 7 timers
kursus i færdselsrelateret førstehjælp inden man kan gå op til en
køreprøve.
Når du ansøger om at gå op til køreprøven, skal du vedlægge
et kursusbevis, som højst er 1 år gammelt.
Hvad er formålet med kurset og hvad indeholder
det?
Formålet er at give dig viden, færdigheder
og holdninger, så du kan yde førstehjælp ved
trafikulykker. Kurset varer 7 timer og indeholder førstehjælp
i basal genoplivning (3 timer) og færdselsrelateret førstehjælp (4
timer).
Ved kursets afslutning skal du kunne:
- Handle hensigtsmæssigt på et skadested, herunder håndtere
flere tilskadekomne og kunne tage de nødvendige forholdsregler for
ikke selv at komme til skade.
- Yde basal genoplivning til en person uden vejrtrækning og
livstegn.
- Yde førstehjælp til de typiske skader i forbindelse med
trafikulykker.
- Forebygge chok, herunder føre en beroligende samtale med
den/de tilskadekomne.
Vi tilbyder førstehjælpskurser ca hver 3. uge i vore
lokaler!
DK Køreskole har egen førstehjælpsinstruktør og afholder efter
behov førstehjælpskurser. Kurset foregår på DK Køreskole,
Sjællandsgade 12, Ringsted - vores instruktører er godkendt af
Dansk Førstehjælpsråd.
Prisen er kr. 500,- inkl. materialer - Som blot skal betales
ved tilmelding !